Bredegaard Selskabslokaler
Velkommen til Bredegaards Selskabslokaler I Bjæverskov
I hjertet af smukke, landlige omgivelser finder du vores nyrenoverede selskabslokaler. Her på siden kan du læse om lokalerne, mad og faciliteterne, se kommende arrangementer og finde vores ordensregler. I Bjæverskov, lige udenfor Køge.

Vores lokaler
Hos Bredegaard I Bjæverskov tilbyder vi to smukke selskabslokaler, som begge kombinerer lyse, rummelige rammer med moderne køkken faciliteter og skønne udendørsområder.
Uanset hvilket lokale du vælger, er der plads til op til 150 siddende gæster – perfekt til alt fra bryllupper og runde fødselsdage, til firmafester og foreningsarrangementer. Hertil 4 toiletter, hvoraf ét er handicapvenligt.

Overnatning
Du får ikke bare et sted at overnatte – du får rammerne til fælles oplevelser. Vi tilbyder 6 rummelige og indbydende værelser, alle udstyret med dobbeltsenge, så der i alt kan overnatte op til 12 gæster. Perfekt til jer, der rejser som familie, vennegruppe eller kollegaer og ønsker at bo samlet under samme tag. Her er plads til både fællesskab og privatliv, og du kan være sikker på, at alle får en komfortabel seng at sove i efter en dag fyldt med oplevelser.
